test af produkter solgt i vores butik

Test af Thermlite Socks
Merino wool light weight.
Tekst af Brian Bech.

Bare at sige navnet er jo lidt sjovt. Og det slutter ikke her! De har simpelthen lavet strømperne til at have det sjovt i, om det så er løb, cykling, vandring, ridning, fiskeri eller bare det at lufte hunden. Og jeg kunne sagtens komme i tanke om mange flere målgrupper.

Første indtryk.

En lidt tyk strømpe, så det undrede mig at der på forsiden af pakken står: Thermal rating 2/6,

Det lyder ikke af meget i så tyk en strømpe. Så prøvede jeg at tage dem på, og så var de måske ikke så tykke alligevel. Meeen at tage dem på, på job er nok lige i overkanten, jeg går 12-16km pr. vagt indendørs i Frb. Centret, og jo det kan da ske at der ligger lidt vand på gulvet men så er det også toppen. Så nu venter jeg bare på et godt og vådt spor at løbe i.

Hold nu kæft, jeg ville så gerne have skrevet dagens (2015-09-05) nedbør i millimeter. Men I må tro mig når jeg skriver først kom der meget og et par timer senere meget mere. Og så lige en sjat imens jeg luskede rundt i mit mit mit private spor Munkholm Trail. Allerede inden anden byge var slut var beslutningen taget, i dag skal der testes.

Og jeg troede det var gået galt, for de første 4k var min eneste tanke at overskriften på denne test bliver "Når skoven nægter at samarbejde". Alt vand var som forsvundet og sporet var tørt. Men så kom der mudder, og vandpytter. Oven i det begyndte det også at småregne sammenlignet med tidligere.

Jeg gav fuld gas og valgte hele tiden at løbe hvor mudderet var og vandpytterne størst.

Den kolde, sjove fornemmelse der kommer når man får våde fødder udeblev heller ikke. Jeg havde allerede dumpet strømperne i tankerne. Jeg fortsatte dog ufortrødent, og jeg stoppede ikke med at vælge det vådeste eller mest smattede når muligheden var tilstedet. For de er lidt for varme. Jeg kogte ikke fødderne bevares, alligevel var kulden når jeg ramte vand behagelig. Så når temperaturen nærmere sig 5-10 grader tror jeg de passer bedre end dagens 14-16 grader.

Da jeg kom hjem havde jeg tilbagelagt 11k på en time i regn og smat. Det plejer altså at give
"opvaske fødder". For det første så tænkte jeg faktisk over at den der sjosk sjosk sjosk lyd der kommer de første 50-100 meter efter vandgang ikke havde været der. Og da strømperne kom af, så havde jeg altså små klamme fødder. Jeg plejer at have stinke våde fødder, noget virkede altså. De var vel våde af den sidste svedfugt, der endnu ikke var kommet ud. Men tæt på helt tørre tær. Og strømpen var også "tør", det sædvanlige vandtryk gennem entréen gjaldt måske 2 aftryk, mod sædvanligt nok til at få min kone til at skrige
"TAG DE STRØMPER AF UDE PÅ MÅTTEN".

Konklusion, ja strømperne har jeg jo. Så jeg skal vel bare have et par eller 2 at skifte med. Og et par til vinter, og så lige et par i en anden farve............

Stakkels kvinder, jeg nøjes med 2 par i vinter edition hvis den findes, udover dem jeg har.

Glæder mig til at se holdbarheden. Huskede jeg at skrive, at jeg ingen syninger mærkede?

Nå, men det gjorde jeg altså ikke. Så Thermlite don't socks

grydetest lejrgryde aluminium af brian bech

Test af Lejrgryde i aluminium 8,5L m. låg
Tekst af Brian Bech.

Bålgryde Hvor meget er der lige at skrive om en bålgryde? Maden smagte fantastisk………. Det skyldes nok mere sult, kogekunst eller held!

Men til gengæld så vejer den ikke noget. Dog er den for uhåndterlig til vandring. Så nej, der er nok ikke så meget at skrive.

Alligevel er her et par ord. For det virker, altså opbygningen. Låg håndtaget bliver ikke varmt og heller ikke hanken. Medmindre hanken ligger ned ad siden på gryden og flammerne slikker op af. Vi stak grydeskeen igennem (den blev lidt sveden et par gange) og holdt hanken med den.

Vi brugte den store på 8,5 liter og lavede suppe til et par dage, det virkede. En låglås ville være optimalt, fordi vi skulle have maden hængende over et døgn. Og dyrene skulle helst ikke kunne komme til det. Men med lidt bushman craft fandt vi selv en løsning på dette.
Der var ihverttilfælde kun det dyr i gryden, vi selv havde puttet i dagen før.

Gryden findes i en 4,5L, 8,5L og 12,5L udgave og koster henholdsvis,

249,- kr. 399,- kr. og 549,- kr.

Test af Aklima Lightwool underbuks.
Aklima Lightwool
Tekst af Brian Bech

Ved første indtryk er der lidt mange syninger og de ser meget tynde ud. Nærmest gennemsigtige.

Det er de ikke, altså gennemsigtige. Det er også en ”pæn” underbuks iflg. min kone. Men uld, kradser det ikke ? Og nej, det gør det ikke.

Merino uld har en evne til at være lige så blød og behagelig som bomuld, men her slutter alle sammenligninger også.

De er opbygget som en klassisk tight underbuks, bred eleastik kant og mellemlange ben.

Med tanke for den aktivitet jeg skulle teste dem i, var jeg meget usikker på om det nu var det rigtige jeg gjorde. NXM er altså ikke et sted man går ned på udstyr, og slet ikke udgår af pga. forkert udstyr. Så at teste et par helt nye underbukser fra Aklima uden at have haft dem på nogensinde var et sats.

I NXM er deltagerne udsat for lange strabadser i orienteringsløb eller etape maraton over 2 dage. Jeg deltog i maraton distancen, 42.2k, 2000hm.

Vi løb i forholdsvis koldt vejr og med regnbyger. Og det var jo lige netop her at ulden skulle stå sin prøve. Vi løb igennem åer, ikke over, igennem. Vi løb i regn og vi havde temperaturer omkring de 10-12 grader og masser af vind.

Uldens evne til at isolerer når den bliver våd blev altså testet til fulde. Og selv om de er tynde, så gjorde de arbejdet til fulde, jeg frøs ikke skridt og baller som jeg ofte har oplevet med polyester sports underbukserne.

De mange syninger, som var det jeg frygtede mest, viste sig også at have en funktion. 2 dage i samme underbuks, er altså noget der kan få dem ud af facon. Og ja, uld har det med at miste faconen, ved flere dages brug. Det er ikke altid man kan få skiftet dagligt ved extreme sport.

Sådanne syninger har det også med at sidde nogle dumme steder, her har jeg især haft problemer med NIKE. Mit ynglings mærke i alt andet end underbukser.

Men enten skyldes det at der også er brugt uld i syningerne, eller også er de virkelig gennemtænkt i forhold til placeringerne. For ingen slid/brænd sår, hvilket jeg ofte har oplevet i polyesterne, uanset mærke. Så også her udmærkede Aklima sig.

Eneste minus jeg kan komme i tanke om er et smags spørgsmål. Jeg kan godt lide når benene er lidt længere, men denne lille detalje havde ingen indflydelse på komfort og ydeevne.

Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med mine Aklima og glæder mig til at prøve vinter udgaven. Og så kan jeg iøvrigt godt lide prisen, som er middel for uld underbukser.

I denne test er der ikke lagt vægt på holdbarhed, da jeg kun har haft dem i en måned.

Test af TurSav ”SågHopfällbar”
Tekst af Brian Bech.

SågHopfällbar

Sav Umiddelbart så den ikke ud af meget, og første tanke var da også ”rasler den ikke ad helvede til?” Men det gør den bare ikke.

Og i øvrigt er det slet ikke en sav til lange vandre ture, og så alligevel. For med sine kun 246 gram er det altså ikke vægten der skræmmer.

Det gør effektiviteten dog, for puuuuhaa den er effektiv. Selvfølgelig er der en begrænsning for hvor tykke stammer du kan save uden at dreje, dreje, dreje men til gengæld så tager det altså ingen tid for den er bare effektiv.

Turen var en 5 dages bivuak tur i Sverige, så der skulle bygges, saves og fældes (bevares, kun døde stammer).

Vi havde kniv og sav samt diverse snore med. Og det gik som en leg, selv 30 cm stammer klarede saven med sådan en lethed at det nærmest blev sjovt. Faktisk tog vi os selv i lige netop at sige ”ej, lad lige mig prøve”.

Det siger vi ellers ikke så tit når de store stammer skal skæres.

 Jeg glæder mig allerede til vinter turene hvor der skal laves Scandinavian bonfire, det bliver jo bare at vælge en stamme uden at tage højde for så meget. Jeg saver den bare til i passende længde. c”,)

I sin sammen pakket form fylder saven 2,5*41 cm og vejer kun 246 gram, og med udsigt til længere ophold uden adgang til passende brænde, ville jeg aldrig igen undvære og jeg ville også overveje det på vandreture hvor den ville blive holdt op i forhold til øksen.

Med en pris på kun 159,- kr. hos OKK Centeret i Holbæk er jeg sikker på den ofte ville vinde. Og ikke kun på pris, for den er altså effektiv.

test af produkter solgt i vores butik